Abort er samfundets kroniske dårlige samvittighed. At man kan kassere sit eget barn med statens velsignelse er en så uhyggelig virkelighed, at det ikke er til at holde ud at tænke på.
Men engang imellem hopper låget af skraldespanden. Senest har Ekstra Bladet åbnet sagen om de levende senaborter, der ligger og dør alene i skyllerummene.
Ganske symptomatisk griber etikere og politikere lejligheden til at vise lidt sand humanisme ved at lægge afstand til denne uværdighed. Ikke at de mener, der er noget galt i at slå de små ihjel, men de skal da ikke lades alene i deres dødskamp.
---
Man spørger sig selv: Har det danske samfund værdighed tilbage at tabe i denne sag?
