Citatet:

"Et land, der accepterer abort, lærer ikke sit folk at elske, men anvender vold for at få, hvad det ønsker sig. Det er derfor, at den største ødelægger af kærlighed og fred, er abort." Moder Teresa

28 marts 2011

Syng for dit ufødte barn

Ved et pionerprojekt på Londonhospitalet NHS lærer gravide at synge for deres ufødte børn. "Hørelsen er noget af det første, der udvikles hos det ufødte barn, og det er en udbredt erfaring, at sang styrker sprogudviklingen", lyder begrundelsen for initiativet.
Også i Danmark er der forkus på det ufødte barn. Danske politikere står klar med lovforslag, der skal redde frisørers ufødte børn fra skadelige kemiske stoffer.
Man kan kun glæde sig over al den omsorg, der bliver det ufødte barn til del - helt fra dets spæde start.
Men der er noget helt galt med proportionerne. For hvem har øje for alle de ufødte børn, der er i akut livsfare netop i disse timer, fordi en sygeplejerske står klar med en dødbringende abortpille og et glas vand til den gravide mor? Og hvem har hjerte for alle de ufødte, der i disse minutter, som det sidste her i livet, vil høre et abortsugs hidsige hvæsen?

21 marts 2011

Himlen - også for de ufødte

En fire år gammel dreng vågner efter en nødoperation, som nær har kostet ham livet. Han fortæller sine forældre, at han har været i himlen og mødt Jesus, engle og flere bibelske personer. Han fortæller også, at han har mødt sin oldefar (som døde 30 år før han selv blev født) og beskriver detaljer, han umuligt kan have kendt på forhånd.
Forældrene er skeptiske overfor drengens historier lige indtil han fortæller, at han også har mødt sin lillesøster, som døde i mors mave - som han udtrykker det. Moderen mistede et barn i en spontan abort da drengen var helt lille, men det havde forældrene aldrig omtalt for ham.
Hele beretningen er beskrevet i bogen "Heaven is for real", der har fået meget stor omtale i USA. Læs mere her.
En bog som denne kaster en ny vinkel ind i debatten om, hvornår et menneske er et rigtigt menneske. På sin særegne måde er dette en beretning om Guds omsorg for selv de mindste små, der bekræfter den bibelske salme:
'Da jeg endnu var et foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.' Salme 139

14 marts 2011

Hvem er værd at beskytte?

Et barn er ikke en person før omkring 18 måneders alderen, og derfor er der ikke noget etisk problem ved abort, sagde den canadiske filosofiprofessor, dr. Mark Mercer ved et debatmøde om abort på Dalhouse Universitet i sidste uge. Han benægter ikke, at et ufødt barn er et menneske, men benægter at dette 'artsmedlemsskab' er moralsk relevant. Først når man er en person - dvs. besidder en vis selvopfattelse og rationalitet og kan føle smerte og nydelse - er man værd at beskytte.
Dr. Mark Mercer står ikke alene med sine synspunkter. Mest kendt er vel nok filosoffen Peter Singer, der argumenterer for abort med den begrundelse, at fosteret ikke har nogen bevidsthed og derfor heller ikke har nogen interesse i at overleve.
Dette menneskesyn rækker i virkeligheden langt ud over abort, og kan også bruges til at forsvare aflivning af nyfødte børn med defekter og fødselsskader eller børn af forældre, man mener, ikke egner sig til forældreskabet.
Man må indrømme, at argumentet er båret af logik - grum logik. Hvorfor beskytte svage og syge børn, vi som samfund ikke ønsker, hvis man kan skille sig af med dem på et tidspunkt, hvor de ikke opfatter noget som helst? Det er da så humant, som man kan ønske sig det.
Nej!
For der mangler noget helt grundlæggende. Børn er elskede, alene fordi de er til.
Forældre elsker deres børn, også når de er svage og syge. En mor elsker sit barn, også når det kommer på tværs af livsplanlægningen. Det er derfor det har så store menneskelige omkostninger at få en abort. Det koster at lade logikken kvæle kærligheden.
Retten til Liv ønsker at kæmpe imod den golde logik, der har mistet respekten for Skaberen og den kærlighed Han har nedlagt i sin skabning.

07 marts 2011

Begravelse af aborter

Denne uge har været præget af debatten om den praktiske håndtering af de 16.000 fosterlig, som abortloven hvert år kaster af sig. Skal de smides ud som affald eller begraves på en kirkegård?
Alt taler for, at de selvfølgelig skal begraves på anstændig vis. De er jo også mennesker, det har teknologien for længst slået fast. Vi kender alle billederne af 8 uger gamle fostre med bitte små finge og bitte små tæer.
Men så er det, man spørger sig selv: Hvorfor beskytter vi dem ikke? Hvorfor betaler vi vore læger for at slå dem ihjel? Giver det mening at vise børn respekt i døden, når man nu ikke ønsker at beskytte dem i livet?
Ønsket om pænt at begrave de ufødte børn, vi som samfund rutinemæssigt slår ihjel med abortloven i hånden ligner mest af alt et forsøg på at dulme en voldsom etisk tandpine.
Lad os da i stedet trække tanden ud!