Tak til Bubber

Torsdag aften fik en flok medborgere, hvis fortsatte eksistens i vores samfund er voldsomt truet, for en sjælden gangs skyld ordet.
I programmet 'Død over mongolerne' i TV2-programserien 'Danmark ifølge Bubber' havde Bubber sat sig for at finde ud af, hvorfor danskerne ikke vil have børn med downs syndrom og svaret var ikke opmuntrende.
Uanset, at mange af disse børn/unge har en lang række behov for støtte og beskyttelse, som andre børn/unge ikke har, så er det mennesker, der føler en selvfølgelig ret til at være her og er glade for livet. At slå dem ihjel i moders liv - angiveligt for at beskytte dem mod tilværelsen - virker helt absurd. Og som en ung mor i udsendelsen udtrykker det, så har de vel lov til at være her, selvom de er en særlig art?!
Tak Bubber for dit forsvar for en gruppe medmennesker, som meget få for alvor vil forsvare!

Kyniske embedsmænd?

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort, at 16.362 ufødte børn mistede livet i en abort i 2010. Det er et fuldstændig surrealistisk tal.
Det er dog på ingen måde børnene, der har Sundhedsstyrelsens interesse. Nyheden præsenteres sammen med en statistisk beskrivelse af alle disse børns mødre - alder, bopæl, stigninger og fald.
Hvordan i alverden kan man undgå at forholde sig til de små? Alle dem, der havde fået lov til at leve, hvis nogen havde grebet ind, hvis tvivlen var blevet taget alvorligt eller, hvis nogen havde anerkendt deres ret til at leve?
Er vores embedsmænd kynikere?
Nej, naturligvis ikke. Embedsmænd gør bare, hvad de får besked på. Sådan har det altid været. Når en gruppe mennesker er blevet sat uden for lovens beskyttelse, er der kun dig og mig tilbage til at kæmpe for dem.
Til gengæld viser historien, at det kan lade sig gøre at vinde denne kamp.

Til min ulykkelige medsøster!

Lad dig ikke tvinge eller overtale til at få en abort. Uanset hvilke vanskeligheder, der venter foran dig, så er det ikke noget nogen kan tvinge dig til at løse med en abort.
Tiden bliver jo ikke skruet tilbage, selvom du får dit barn fjernet. Man bliver mor i sit hjerte, når man opdager, at man er gravid!
Men jeg ved godt, hvad du mener med, at det ikke var sådan du havde planlagt dit liv. Det skulle ha' været i en anden rækkefølge og med en anden mand. Men ved vi nødvendigvis selv, hvordan den bedste udgave af vores fremtiden ser ud?
Og hvordan vil din fremtid være nu uden dit barn?
Lad dig ikke skræmme af alle de dystre forudsigelser om, hvor svært det bliver. Et barn er en kæmpe udfordring, men tiden frem til din baby kommer vil lære dig, hvordan du skal gribe det an. Og der er hjælp at få!
Tænk dig godt om. Mærk efter i dit hjerte og stol på, at det har ret.
Kærlig hilsen Kerstin